Hos Ungezonen tilbyder vi overvåget samvær efter servicelovens § 71, stk. 3. Formålet med denne indsats er at overvære samværet mellem det anbragte barn, forældre eller netværk. Indsatsen kan være nødvendig af hensyn til barnets sundhed, udvikling og videre trivsel.
Selve indsatsen foregår typisk i familiens eget hjem, anbringelsesstedet eller de lokaler som kommunen stiller til rådighed. Ungezonen har dog også samværslokaler der har de nødvendige rammer som er med til at skabe et positivt og udviklende samvær, som skal fremme barnets stimulerende sanser. Der kan laves lettere aktiviteter som spil, leg og lettere madlavning.
Vores fokusområde er at støtte op omkring barnet, under anbringelsen så kontakten med forældre og andet netværk forbliver sund. Dette er med til at skabe kontinuitet for barnet under anbringelsen.
Målgruppen for indsatsen er anbragte børn og deres forældre, hvor kommunen har truffet afgørelse i Børn og unge-udvalget til overvåget samvær
Copyright © 2024 Ungezonen - Alle Rettigheder Forbeholdt - Udarbejdet af Marketing Mind