Vi har ét-værelseslejligheder samt delelejligheder til rådighed. Inden forløbet, vurderes det i samarbejde med sagsbehandleren, om hvorvidt den unge skal placeres alene eller sammen med andre unge. Dette vurderes ud fra nuværende kompetencer, selvstændighed samt hvilke problematikker, den unge kommer med.
I en delelejlighed, vil den unge få sit eget værelse og deler typisk toilet og køkkenarealer med en anden ung. Vores ét-værelseslejligheder benyttes typisk til yderligere udslusning af en ung, når den unge har udviklet sig så tilstrækkeligt i en delelejlighed, at det synes hensigtsmæssigt at rykke til ”egen” bolig, med fortsat støtte.
I alle vores lejligheder, har vi husregler, der afspejler gense regler, når man er bosat i et lejlighedskompleks.
Først og fremmest, bliver den unge tildelt en primærkontaktperson, der har det overordnede ansvar for den unges trivsel og udvikling. Typisk, starter et forløb med at den unge inddrages i indkøb af møbler, køkkenredskaber mv. Den unge er en aktiv del af hele processen med indkøb, samling af møbler, indretning mv. for at fremme ejerskab, og for at give den unge følelsen af, at have ansvar for at skabe sit nyt hjem.
Når den unge indskrives, har vi typisk ansvaret for at tilknytte den unge i et skoletilbud i nærområdet. Vi har tæt kontakt til uu-vejledere i de kommuner, vi har samarbejde med og har god erfaring i hele processen. Vi får etableret kontakt til eventuelle kontaktlærere omkring den unge, og deltager til forældremøder, opfølgning på fysisk- samt skriftligt fravær mv. Den unge får fra start at vide, at vedligeholdelse af skole eller anden beskæftigelse, er en forudsætning for at bo i dette tilbud.
I starten af forløbet, handler det om at observere den unge, og få et realistisk billede af dennes kompetencer og omfanget af dennes problematikker. Herefter er det muligt at vurdere, hvor den unge får bedst gavn af de visiterede støttetimer. Det kan f.eks. være, at den unge endnu ikke mestrer egen administration af økonomi, hvorfor at der skal laves et budget i samarbejde med den unge. Det kan være morgenvækning i forbindelse med skole, hvor kontaktpersonen kan vække fysisk eller pr. telefon. Det kan være hjælp til huslige pligter og daglige gøremål.
Der vil hen ad vejen blive justeret på indsatsen, for at se om den unge har tillært sig disse færdigheder. Alle unge i bo projektet, får tildelt en ugentlig rengøringsdag, der hertil udløser kost- lomme- og tøjpenge.
Copyright © 2024 Ungezonen - Alle Rettigheder Forbeholdt - Udarbejdet af Marketing Mind