Pædagogiske tilgange og metoder
Lidt om de tilgange og metoder vi bruger
Pædagogiske tilgange og metoder
Selvpsykologien er Ungezonens teoretiske fundament, og er en almen psykologisk teori. Den ligger vægt på relationen til andre mennesker som en nødvendig forudsætning for læring og udvikling. Teorien giver bud på, hvad i relationen, der har betydning. Vi arbejder målrettet med centrale temaer indenfor selvpsykologien som mestring, engagement, anerkendelse og samhørighed, hvilket åbner op for refleksioner, der præger personalets pædagogiske metoder.
Nærmeste udviklingszone:
Noget man bruger implicit i sin dagligdag som pædagog, er Zonen for nærmeste udvikling. Især når man har med mennesker at gøre, barn, ung eller voksen, med eller uden særlige behov. Zonen for nærmeste udvikling er en model, udarbejdet af Lev Vygotsky, som anvendes når man skal måle barnets læring og udvikling og om barnet følger dets alderssvarende udvikling. Udvikling skabes via læring og ifølge Vygotsky, så opstår læring når man befinder sig i det sociale rum, derfor skal barnet hele tiden udfordres af pædagogen eller den omsorgs ansvarlige, for at udvikle sig. Vygotsky’s model er opdelt i tre ringe:…
Anerkendende pædagogik:
Vi arbejder ud fra Daniel Sterns udviklingsteori, der er baseret på forståelsen af at børn allerede i fosterstadiet har sin individualitet, og at barnet udvikles i et samspil med andre. Han inddeler et barns oplevelser af selv i 5 forskellige typer (det gryende selv; kerneselvet; det subjektive selv; det verbale selv; det fortællende selv.) Til hver af disse typer knytter sig relateringsdomæner, som i samme rækkefølger er: samvær; samspil; samforståelse; samtale, sammenhæng….
Læs hele rapporten over vores pædagogiske tilgange og metoder her